Jeg husker den dag du kom til verden som var det i går.

Jeg husker ventetiden, smerten, længslen og dit første skrig.

Roen i min mave da jeg endelig fik lov at fortabe mig i dine øjne.

Alligevel føles det som om du altid har været her.

Til tider er det som om du stadig bor under mit hjerte.

Men alligevel er du også helt din egen.

 

Du er mild og tålmodig som din far.

Temperamentsfuld som din mor.

Du kan skrige dine lunger tørre og fortrylle alle med din klukkende latter.

Min elskede Uma.

Tak fordi du er min.