Hjemme hos min mor og far blev der altid pyntet fint op til jul. Ja bevares, det gør der som stadig, men mit barnlige øje elskede og satte nok endnu mere pris på det dengang. Forventningens glæde når jeg sidst i november kom hjem fra skole, og min mor havde hentet de store kasser med julepynt frem. Gensynets lykke når det broderede vægophæng med en lille metalring til pakker fra nissen blev hængt op i køkkenet. Den gamle julemand fra min mors barndomshjem, der fast tog plads i gyngestolen, og som på fineste vis altid bragte julen ind. Jeg elskede virkelig julen. På mit barndomsværelse i villakvarteret gjorde mit mor det også fint. Hvert år blev mit vindue sirligt inddelt i mindre firkanter med rødt tape, og dekoreret med motiver i sne fra dåse. Med tanke på mine barndomsminder har jeg siden selv prøvet dåsesneen af, men efter at ha’ været igennem et rengøringsshow fra helvede mere end en gang, har jeg igen lagt den idé på hylde, og sendt min mor en kærlig tanke og et kadeau for at ha’ påtaget sig den opgave.

Men sne vil jeg altså have, og siden vejrguderne ikke lader til at være med os på den front, har jeg i stedet fundet en anden vej. Løsningen hedder såre simpelt en hvid kalktusch, og med den kan man altså tegne al den sne i verden man måtte ønske sig på ruder, spejle og glas, og uden helt uden besvær tørre det af i en ruf, når man er klart til solskinsvejr igen. Jeg har brugt denne her pen, som jeg fandt i den lokale boghandler her på Amager, men er den ikke lige til at støve op, er jeg sikker på man også kan få mange andre non-permanente, som kan bruges på glas.