Lige et super hurtigt blogindlæg fra min hånd i dag. Vi har sovet længe her til morgen og fortsatte i samme tempo med en doven morgenmad og varm kaffe på altanen. Om 20 minutter skal vi egentlig ud af døren til 60 års havefødselsdag, og jeg sidder stadig i morgenhår og kaffeånde, men må simpelthen lige dele det her beauty-tip med jer 🙂

Hvis man ikke allerede kender Escentual, skal man virkelig spidse ører nu. Tænk alle de lækre billige apoteker-favoritter man (læs; undertegnede) elsker at slæbe med hjem fra udlandet, fordi de kun koster en brøkdel af, hvad den ellers søde apotekerdame forlanger herhjemme. Jeg nævner i flæng Vichy, A-Derma, Eucerin, Avene og mange mange flere. Den kære Ole H. er for eksempel også at finde derinde – WIN WIN WIN!

Netop nu og indtil d. 14/6 er der ovenikøbet 20% på al skincare med koden SKINCARE20, og de billige produkter bliver dermed endnu billigere! Nedenfor har jeg listet lidt af mine favoritter, som er røget hjem i løbet af de sidste par måneder.

Escentual_collage

1. Gucci Flora by Gucci Gorgeous Gardenia Eau de Toilette 100 ml

Min all time favorite parfume. Tror jeg er på min fjerde flaske, og alene af den grund er det jo herligt at kunne købe den lidt billigere.

2. Bioderma Photoderm Tinted Cream SPF50+ 30 ml. 

Jeg bruger gerne en creme med solfaktor hele året rundt, men om sommeren skal den altså lige ha´et nyk op på faktorgraden, og der er den her altså lidt genial. Om sommeren er jeg nemlig heller ikke vild med alt for meget makeup, og solcremen her giver udover beskyttelse en lille smule farve, der blot jævner lidt ud – uden at se eller føles make-uppet.

3. Mason Pearson Brushes Pure bristle Extra Large B1

Den her børste er intet mindre end genial, og du har garanteret også hørt om den før. Jeg bruger den gerne på anden dagen og frem, efter hårvask, hvor børstens vildsvinehår fordeler det naturlige fedt fra hovedbunden til resten af håret. Lyder læksi I know, men det er altså fantastisk smart. Den har en hamper pris ja, men er hver en krone værd.

4. Bioderma Sensibio H20 Michelle Solution

Den her kender de fleste helt sikkert også. Det er en mild og lækker ansigtsrens, og jeg bruger den til de (mange) dovne dage både morgen og aften, til at fjerne makeup, mascare, solcreme og skidt.

5. La Roche-posay Cicaplast Pro-Recovery skincare

Gelen her er lidt magisk, og er en ret fantastisk problemknuser. Jeg bruger den langt fra hver dag, men når min hud er skadet, solbrændt eller fx efter en peeling, beroliger og reparere den så fint. En ren life-saver at have i skuffen.

6. Avene Hydrance Optimale Hydrating Serum

Denne serum er en del af min faste rutine, og jeg bruger den hver dag under min ansigtscreme. Den holder min hud glad og fin, og jeg vil helst ikke undvære den.

7. Bioderma Atoderm Ultra-Nourishing Shower creme

Mild som en creme, men effektiv som en sæbe. Denne står faste i badet, og vi bruger den begge som en mild ansigtsvask inden ansigtscrub.

8. Avene Hydrance Optimale Light 

Sammen med min serum (nr. 6) har denne udgjort en fast del af min dagsrutine det sidste år, og jeg føler virkelig at jeg her har fundet hjem 😉 Jeg bruger den ovenpå min serum, og den fugter godt uden at fedte, og gør min hud glad.