Så er vi nået til 2.del af min lille roadtrip-fortælling, og vi fortsætter selvfølgelig hvor jeg sidst slap; nemlig da vi forlader Palm Springs og begiver os mod Grand Canyon, Antelope Canyon og Las Vegas. Denne del af vores tur viser i sandhed både fordele og ulemper ved roadtrips som ferieform, og hvordan ruten hurtigt og heldigvis kan ændre sig. Jeg bliver aldrig træt af roadtrips!!

 

Fik du ikke læst med fra starten, kan du finde første del lige HER

Vi forlod Palm Springs på den eneste rigtig måde; med taget nede og vind i håret. Sådan her ser bagsædet i en Camero Cabriolet i øvrigt ud når man er på roadtrip, og bagagerummet også skal have plads til telt, soveposer og naturligvis det allervigtigste – en flamingokasse fra Walmart fyldt med isterninger og kolde drikke. 

Dagens plan var at sætte kurs mod Flagstaff lidt syd for Grand Canyon, hvor vi havde booket en campground. Egentlig en god lang tur, men da vi havde planlagt at kunne bruge hele dagen på at køre, valgte vi at lægge vejen forbi Joshua Tree Park.

Joshua Tree National Park ligger midt i Mojave Desert og er kendt for sine..nårh ja – Joshua Trees. Parken er langt fra så besøgt som mange andre af nationalparkerne, og vi mødte kun få andre biler. 

Et klassisk billede fra vores roadtrip: Jeg er blevet træt og overophedet (vi snakker jo altså 40 grader) og er krøbet tilbage i ly af bilens aircondition, mens Lasse liiiige må have et billede eller to mere 😉

Ja vi havde jo god tid den dag..altså lige indtil en gigantisk amerikansk (de får altså vores lastbiler til at ligne en fiat 500) lastbil havde tabt begge bagdæk midt i bjergene, og vi derfor endte midt i den mest vanvittige bilkø jeg nogensinde har set. Som man måske kan fornemme har vi slået taget ned, for nårh ja..vi var da også milliliter fra at køre tør for benzin, og sådan noget aircon sluger altså. I stedet måtte taget ned i de hedeste 40 grader, og vi lykkedes med akkurat at snegle os afsted til den næste tankstation på de sidste benzindampe.

Der findes lige akkurat to billeder af vores nat i telt. Eller rettere sagt findes der to billeder fra morgenen EFTER vores nat i telt. Da vi endelig nåede frem til vores campground sidst på aftenen var alting nemlig kulsort, og i USA mener de sgu serious business når vi snakker campinglivet, og der var derfor ikke så meget som et stearinlys i sigte. Netop som vi havde fået fundet telt og soveposer frem fra bilen, brød himlen selvfølgelig ud i både regn og storm, og ja..derfor blev det moment altså aldrig foreviget..

Det endte med at blive den værste nat på hele turen, og selvom det nu var en ganske pæn udsigt vi stod op til (..klokken 5 da jeg ikke længere magtede teltet), skal jeg gerne afsløre at det også blev vores eneste nat i telt.. Jeg bliver bare aldrig nogen naturfrans med hang til teltferier..

Efter at ha’ fundet både varmen og lidt morgenmad i den nærmeste Safeway, satte vi kursen mod Grand Canyon – og så var natten selvfølgelig glemt! Nattens tunge vejr havde sat sine spor på udsigten, men det gav egentlig bare nogle rigtig fine og stemningsfyldte billeder og oplevelser.

Jeg ELSKER det her billede, og det er faktisk også et close-up af det lille træ der har kilet sig vejr mellem klipperne, som jeg har lavet til en fin og mindefuld plakat her

Grand Canyon National Park advarer på bedste amerikanske vis om farlige dyr i parken, og søreme om vi da også selv fik syn for sagen! Jeg ville nu også gerne ha’ mødt en lille bjørn eller to..

Breathtaking..simply just breathtaking..

Vi brugte omtrent en 3-4 timer i Grand Canyon, hvilket for mange nok synes som lidt. Det var det såmænd også, men vi havde nu også planer om at vende tilbage senere på turen. I stedet forlod vi parken en gang over middag, og satte endnu engang kursen mod en nationalpark, nemlig Antelope Canyon.

4 timer senere blev vi desværre bare mødt af dette skilt…. Parken er ikke en man kan besøge på egen hånd, og gode råd var lige pludselig dyre. Antelope Canyon ligger i den lille flække Page, og der er INTET andet i miles omkreds værd at se. Selv mit amerikanske sim-kort gav op – noget som man altså er lettere afhængig af, når man rejser fra sted til sted uden plan.

En Ice Tea Lemonade og gratis wifi på Starbucks gjorde heldigvis udslaget, og en impuls beslutning sendte os atter på vejene, akkurat som solen gik ned.

Man kunne næsten fristes til at sige at Las Vegas altid er svaret, men det var det i hvert fald i vores tilfælde. Vi havde i forvejen booket to nætter i spillefuglenes by, men forlængede nu med to mere på et andet hotel – nemlig det kendte New York New York, hvor vi ankom sidst på aftenen efter en laaaaaang dag på vejene.

Las Vegas er virkelig skør og det gør sig også gældende for mange af hotellerne. New York New York er naturligvis en replica af ja.. New York – altså hvis New York også havde spillemaskiner og casino på hvert et gadehjørne.

Vi havde begge set frem mod Las Vegas, men der gik ikke mange timer før vi måtte erkende at det vist ikke rigtig var noget for os. Ærgerligt kan man tænke, når nu vi pludselig stod med fire overnatninger i byen, men heldigvis er der masser af muligheder lidt uden for byen.

Blandt andet ligger der et kæmpemæssigt outlet i byen, men selvom yours truly sikkert kunne ha’ brugt alle fire dage netop der, var vi nu også en smule mere kulturelle end det. I kørselsafstand fra Las Vegas ligger blandt Hoover Dam – et virkelig imponerende bygningsværk!

-og så lagde vi da også vejen forbi Mr. D’z Diner på route 66. Vi bruger meget Yelp og Tripadvisor når vi rejser, og anmeldelserne på dineren her var helt i top. Rigtig amerikansk diner food..

..og så gjorde det altså heller ikke noget at der var pisse meget pænt 😉

0 comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Comment *