DIY

Glimt fra min 30 års fødselsdag

| DIY, Holidays, Personal, Recipes, Uncategorized

Nu er det jo godt nok ved at være evigheder siden at jeg fyldte 30 (eller i hvert fald 6 måneder siden), men der kom jo som bekendt lige en babybule og derfra også noget rod med kvalme og dårligdom på tværs, og jeg fik aldrig rigtig delt noget fra min fødselsdagsfejring. For fejret blev jeg, og jeg tænker at billederne derfra måske alligevel kan tjene til inspiration for andre der overvejer noget lignende.

Fordi jeg har fødselsdag i slut-november var gode råd dyre da jeg skulle finde lokale. Ohh well jeg var nok heller ikke ude et år i forvejen, men det lykkedes at finde et lokale på bryggen hvor vi kunne være en søndag i midten af december. Egentlig ville jeg gerne ha’ holdt det en lørdag, men i stedet gik jeg så all-in på søndagsfestivitas med hygge, levende lys og afslappende stemning. Det endte med at være helt genialt og set i bagklogskabens klare lys også ret heldigt, da jeg jo faktisk endte med at være gravid netop på det tidspunkt – det er væsentligt nemmere at komme uden om alkohol på sådan en søndag 😉

Lokalet vi havde fået fingre i, var i sig selv en smule kønsløst og koldt. Jeg gik derfor efter al den varme og hygge jeg kunne skabe, og brugte natur, grøn og guld som grundfarver og med masser af varme lyskæder og levende lys.

Levende lys udgjorde også størstedelen af bordpynten på de lange borde. Jeg havde blinket lidt ekstra med øjnene og fået min far til at skære en masse træstubbe af råt træ, og mellem dem kom der blandt andet lidt afklippet eukalyptus

Jeg havde lavet et overflødighedshorn af kager, slik og popcorn, og det fungerede virkelig godt. Fødselsdagen var sat op som et åbent-hus, og med kager og slik var der intet der hverken blev dårligt eller skulle holdes varmt. Jeg havde længe haft lyst til at kaste mig ud i et “Naked Cake” eksperiment, og hvilken anden anledning end min fødselsdag! Det blev en af mine egne favoritter, gulerodskage med creme cheese frosting, og så kom den selvfølgelig i vinterlige klæ’r med flormelis, rosmarin og tranebær.

Kagebuffeten bestod af en række af mine favoritter; Gulerodskage, romkugler, cupcakes, minidonuts, gammeldags æblekage og cookies. Sluuurp – can we do this again?

-og selvfølgelig havde Lasse også fået sneget sin all-time favorit ind: Strawberry Cheesecake. Den ér altså god!

Der var langborde med papirduge, paptallerkner, papkrus og træbestik, og det hele gjorde det tilpas uformelt – præcis som jeg ønskede. Popcornene havde jeg egentlig mest tænkt som et treat til alle børnene, men de var i den grad også et hit hos de voksne. Særligt hos de julefrokost-ramte..

Jeg har altid ønsket mig en slikbuffet, og hvilken bedre grund end 30 års liv! Jeg havde købt og lånt mig frem til klare glasskål, og fundet tænger og slikskovle på nettet. Igen var det alle mine (og Lasses ;-)) favoritter der var listet op, og midt i havde jeg placeret en æske med papirsposer, så alle gæster kunne blande en pose til hjemturen. Det er så hyggelig en tanke det der med at ens gæster kan tage lidt af festen med hjem, og igen faldt det også i ekstra god jord hos de tømmermandsramte voksne 😉 Et andet godt tip jeg kan give videre var små kageæsker så alle kunne tage del i de mange rester der selvfølgelig var tilbage. Jeg fandt nogle fine i brunt pap på etsy, men æsker fra bager kunne også fint ha’ gjort det.

 

1 Comment

DIY: Spiselig julepynt der spreder juleglæde

| DIY, Recipes, Uncategorized

Julehjerter i vindue julekager krydderkager diy

Endelig kan vi for alvor og helt lovligt begynde at jule, og jeg har ikke været sen til at udnytte dén mulighed herhjemme. De sidste par dage har jeg pyntet op, og for et par dage siden bagte vi også julens første småkager. Mine svigerforældre har den sødeste lille hund med lidt fransk bulldog i, og da vi i Malmø faldt over den fineste kageudstikker i bulldog-form, kunne vi slet ikke lade den hænge. I går fejrede vi så min svigerfars fødselsdag og de fik overrakt et glas Nelly-kager. De vakte stor glæde og mange grin og smil på læben. Det er i øvrigt Lasse der har pyntet det hele, og det gik vist lige i svigermors hjerte 😉

Da vi havde fyldt et par glas med jule-vovser var der stadig en god klat dej tilbage, som jeg skar hjerter ud af og bagte lidt ekstra hårdt. De hænger nu i vores køkkenvinduer og sikrer juleduften gennem hele december. SÅ fint, enkelt og nemt og samtidig helt vildt juleagtigt.

julehunde småkager julekager diy opskrift

Hvis der er andre på linjen med lyst til at bage, så er opskriften her. Skal du kun bage hjerter til pynt, så skrue lidt ekstra op for krydderierne. Så dufter det hele bare endnu mere vidunderligt.

Småkager med smag og duft af jul

  • 1,5 dl vand
  • 240 g sukker
  • 100 g brun farin
  • 1 dl. mørk sirup
  • 300 g smør
  • 1 spsk. stødt nellike
  • 1 spsk stødt ingefær
  • 1,5 spsk stødt kanel
  • 700 g hvedemel
  • 2 tsk. natron

Bland mel og natron godt sammen, og sæt det til side. Kog vand, sukker og brun farin op. Tag gryden af varmen og rør smørret ud i den varme væske. Tilsæt herefter krydderier og sirup. Hæld massen i en røreskål og tilsæt mel/natron blandingen. Rør dejen godt til den er ensartet. Kom dejen på køl indtil den er kold og hård – gerne til næste dag, men minimum 3 timer. Opbevar den i en skål med film helt nede om dejen, eller i en frysepose.

Rigtig glædelig advent derude <3

0 comment

DIY: Nem og hurtig adventskrans med naturens materialer

| DIY, Uncategorized

Adventskrans nem hurtig moderne grønt

Okay, at kalde det her en DIY er måske at strække den, for ret beset er det altså bare lidt grønt kastet sammen. Men måske det kan give inspiration til de af jer som endnu ikke har fået kransen på plads, og som i sidste panikstund skal nå det inden i morgen. At kalde det en krans er nok i øvrigt også lidt store ord, men fire lys på række kan da også gøre det 🙂

Som jeg vist efterhånden har fået nævnt i et par gange, er der ikke ret mange julekugler og kravlenisser at finde herhjemme. Det er også ret tydeligt i adventskransen her, hvor der hverken er nisser eller andet klassisk juleri. I stedet har jeg brugt materialer fra naturen, og jeg synes faktisk at særligt røde bær giver en helt særlig julet stemning.

adventskrans nem hurtig jul naturlig

Jeg har brugt:

  • 4 store bloklys af god kvalitet (så de holder hele december)
  • En zinkbakke, min er fra Notre Dame
  • En halv bakke ler
  • Mos
  • Lidt forskelligt grønt – brug hvad du kan finde. Gran kunne også være fint.
  • Evt  lidt friske tranebær

Start med at få fordelt leret i et tyndt lag over hele bakken. Det gør det både nemmere at stikke ting ned i, får lysene til at stå lidt bedre fast og så løfter det også lige det hele lidt op i niveau. Placer de fire lys som du vil ha’ dem, dæk leret med mos og stik lidt grønt i. Voilá – du er klar til i morgen! 😉

adventskrans nem hurtig natur

0 comment

1 2 3 7