Travel

Cali-roadtrip #2: Grand Canyon, Antelope Canyon og Las Vegas

| Travel, Uncategorized

Så er vi nået til 2.del af min lille roadtrip-fortælling, og vi fortsætter selvfølgelig hvor jeg sidst slap; nemlig da vi forlader Palm Springs og begiver os mod Grand Canyon, Antelope Canyon og Las Vegas. Denne del af vores tur viser i sandhed både fordele og ulemper ved roadtrips som ferieform, og hvordan ruten hurtigt og heldigvis kan ændre sig. Jeg bliver aldrig træt af roadtrips!!

 

Fik du ikke læst med fra starten, kan du finde første del lige HER

Vi forlod Palm Springs på den eneste rigtig måde; med taget nede og vind i håret. Sådan her ser bagsædet i en Camero Cabriolet i øvrigt ud når man er på roadtrip, og bagagerummet også skal have plads til telt, soveposer og naturligvis det allervigtigste – en flamingokasse fra Walmart fyldt med isterninger og kolde drikke. 

Dagens plan var at sætte kurs mod Flagstaff lidt syd for Grand Canyon, hvor vi havde booket en campground. Egentlig en god lang tur, men da vi havde planlagt at kunne bruge hele dagen på at køre, valgte vi at lægge vejen forbi Joshua Tree Park.

Joshua Tree National Park ligger midt i Mojave Desert og er kendt for sine..nårh ja – Joshua Trees. Parken er langt fra så besøgt som mange andre af nationalparkerne, og vi mødte kun få andre biler. 

Et klassisk billede fra vores roadtrip: Jeg er blevet træt og overophedet (vi snakker jo altså 40 grader) og er krøbet tilbage i ly af bilens aircondition, mens Lasse liiiige må have et billede eller to mere 😉

Ja vi havde jo god tid den dag..altså lige indtil en gigantisk amerikansk (de får altså vores lastbiler til at ligne en fiat 500) lastbil havde tabt begge bagdæk midt i bjergene, og vi derfor endte midt i den mest vanvittige bilkø jeg nogensinde har set. Som man måske kan fornemme har vi slået taget ned, for nårh ja..vi var da også milliliter fra at køre tør for benzin, og sådan noget aircon sluger altså. I stedet måtte taget ned i de hedeste 40 grader, og vi lykkedes med akkurat at snegle os afsted til den næste tankstation på de sidste benzindampe.

Der findes lige akkurat to billeder af vores nat i telt. Eller rettere sagt findes der to billeder fra morgenen EFTER vores nat i telt. Da vi endelig nåede frem til vores campground sidst på aftenen var alting nemlig kulsort, og i USA mener de sgu serious business når vi snakker campinglivet, og der var derfor ikke så meget som et stearinlys i sigte. Netop som vi havde fået fundet telt og soveposer frem fra bilen, brød himlen selvfølgelig ud i både regn og storm, og ja..derfor blev det moment altså aldrig foreviget..

Det endte med at blive den værste nat på hele turen, og selvom det nu var en ganske pæn udsigt vi stod op til (..klokken 5 da jeg ikke længere magtede teltet), skal jeg gerne afsløre at det også blev vores eneste nat i telt.. Jeg bliver bare aldrig nogen naturfrans med hang til teltferier..

Efter at ha’ fundet både varmen og lidt morgenmad i den nærmeste Safeway, satte vi kursen mod Grand Canyon – og så var natten selvfølgelig glemt! Nattens tunge vejr havde sat sine spor på udsigten, men det gav egentlig bare nogle rigtig fine og stemningsfyldte billeder og oplevelser.

Jeg ELSKER det her billede, og det er faktisk også et close-up af det lille træ der har kilet sig vejr mellem klipperne, som jeg har lavet til en fin og mindefuld plakat her

Grand Canyon National Park advarer på bedste amerikanske vis om farlige dyr i parken, og søreme om vi da også selv fik syn for sagen! Jeg ville nu også gerne ha’ mødt en lille bjørn eller to..

Breathtaking..simply just breathtaking..

Vi brugte omtrent en 3-4 timer i Grand Canyon, hvilket for mange nok synes som lidt. Det var det såmænd også, men vi havde nu også planer om at vende tilbage senere på turen. I stedet forlod vi parken en gang over middag, og satte endnu engang kursen mod en nationalpark, nemlig Antelope Canyon.

4 timer senere blev vi desværre bare mødt af dette skilt…. Parken er ikke en man kan besøge på egen hånd, og gode råd var lige pludselig dyre. Antelope Canyon ligger i den lille flække Page, og der er INTET andet i miles omkreds værd at se. Selv mit amerikanske sim-kort gav op – noget som man altså er lettere afhængig af, når man rejser fra sted til sted uden plan.

En Ice Tea Lemonade og gratis wifi på Starbucks gjorde heldigvis udslaget, og en impuls beslutning sendte os atter på vejene, akkurat som solen gik ned.

Man kunne næsten fristes til at sige at Las Vegas altid er svaret, men det var det i hvert fald i vores tilfælde. Vi havde i forvejen booket to nætter i spillefuglenes by, men forlængede nu med to mere på et andet hotel – nemlig det kendte New York New York, hvor vi ankom sidst på aftenen efter en laaaaaang dag på vejene.

Las Vegas er virkelig skør og det gør sig også gældende for mange af hotellerne. New York New York er naturligvis en replica af ja.. New York – altså hvis New York også havde spillemaskiner og casino på hvert et gadehjørne.

Vi havde begge set frem mod Las Vegas, men der gik ikke mange timer før vi måtte erkende at det vist ikke rigtig var noget for os. Ærgerligt kan man tænke, når nu vi pludselig stod med fire overnatninger i byen, men heldigvis er der masser af muligheder lidt uden for byen.

Blandt andet ligger der et kæmpemæssigt outlet i byen, men selvom yours truly sikkert kunne ha’ brugt alle fire dage netop der, var vi nu også en smule mere kulturelle end det. I kørselsafstand fra Las Vegas ligger blandt Hoover Dam – et virkelig imponerende bygningsværk!

-og så lagde vi da også vejen forbi Mr. D’z Diner på route 66. Vi bruger meget Yelp og Tripadvisor når vi rejser, og anmeldelserne på dineren her var helt i top. Rigtig amerikansk diner food..

..og så gjorde det altså heller ikke noget at der var pisse meget pænt 😉

0 comment

Graviditetsføljeton #5

| Baby, Personal, Travel, Uncategorized

At rejse og flyve som gravid

Er det ikke farligt at flyve som gravid? Er det ikke ubehageligt at være gravid i varmen? Hvad hvis nu der sker noget? Har I nu en god rejseforsikring? Må man overhovedet rejse når man er gravid?

Vi blev bogstaveligtalt BOMBARDERET med spørgsmål som ovenstående, da vi i foråret valgte at rejse en uge til Makadi Bay i Egypten. Langt de fleste af spørgsmålene var jo heldigvis velmenende og jeg tænker samtidig også at de opstår ud af usikkerhed og en hvis uvidenhed, og at der måske er brug for lidt afmystificering omkring det der med at rejse som gravid. Derfor giver jeg her mine erfaringer videre, og håber at der sidder en enkelt eller to derude som måske kan få svar på lidt af deres spørgsmål.

Vi rejste som nævnt til Makadi Bay i Egypten i starten af april. På daværende tidspunkt var jeg i uge 23+3, og altså lidt over halvvejs i min graviditet. Jeg kunne uden problemer også ha’ rejst senere i graviditeten, mens det nok havde været et problem at rejse meget tidligere pga. al den pokkers kvalme og opkast jeg led af. Heldigvis var det netop ved at være overstået da vi rejste, og vi havde den dejligste tur som jeg bestemt ikke ville ha’ været forude. Tanken med rejsen var den vist nok klassiske “sidste get-away inden baby”, og vi gik all-in på voksenhotel og luksus. Jeg ved at mange andre tænker de samme tanker, og til dem kan jeg kun sige; GØR DET! Det siger sig selv at man selvfølgelig skal ha’ en forholdsmæssigt ukompliceret graviditet, men ellers bør man efter min mening ikke holde sig tilbage. -Og dog; kan man ikke slippe sin nervøsitet og føler man sig FOR utryg, så lyt til din mavefornemmelse. Der kommer trods alt aldrig en god ferie ud af utryghed, og så er det selvfølgelig bedre at blive hjemme.

Hvornår må man rejse?

Hvor langt henne i din graviditet du må rejse afhænger af det pågældende flyselskab. De fleste oplyser det nemt på deres hjemmeside, og er du i tvivl så grib knoglen og kontakt dem. HUSK ALTID at medbringe din vandrejournal. Det kan være svært for flyselskabet at vurdere hvor langt du er henne når du står i lufthavnen, og som en sikkerhed vil de til tider gerne se din journal. Er du tæt på den grænse det pågældende selskab har sat, så overvej evt. om du kan få en erklæring (og gerne på engelsk) fra din læge eller jordemoder, som siger god for at du rejser – så er du endnu bedre sikret.

Hvor skal vi hen?

Vi havde et par enkle og simple kriterier til vores feriedestination. Varme, luksus og afslapning. Altså ikke den slags ferie som vi ellers gør os mest i, men i stedet noget resort-ferie med alt hvad man kunne ønske sig inde for rækkevidde. Derudover var det selvfølgelig et ufravigeligt krav at der ikke skulle være udbrud af den pokkers ZIKA-virus, som jo desværre kan skade et ufødt foster. Du kan læse mere om virussen her, ligesom du kan følge hvor der har været udbrud.

Sidstnævnte endte med at være en bærende faktor for vores valg af Egypten, da det i kombination med godt vejr i starten af april, var et af de eneste steder der kunne fungere. Skal man rejse på andre tidspunkter af året har man naturligvis andre og sikkert også bedre muligheder, og endnu nemmere er det hvis du fx. drømmer om en storbyferie.

Egypten er for mange lig med risikoen for maveonde. De overvejelser gjorde vi os naturligvis også, og vi valgte derfor et hotel med høj standard og ekstra gode certificeringer. Det betyder selvfølgelig ikke at vi var garanteret at slippe, men med sund fornuft kommer man heldigvis langt.

Hvad hvis der sker noget?

Inden vi bestilte rejsen kontaktede vi vores forsikringsselskab og sikrede os at vores rejseforsikring dækkede tilstrækkeligt nu når jeg var gravid. Fordi jeg på daværende tidspunkt (og stadig heldigvis) havde en helt almindelig og ukompliceret graviditet var der ingen problemer, og vi kunne roligt bestille rejsen. Var der dukket problemer op inden afrejse eller under ferien, havde vores forsikring dækket.

Skal jeg ikke vaccineres?

På Statens Serum Instituts hjemmeside kan du finde en guide til hvilke vacciner der anbefales til dit rejsemål. Problemet kan dog være at du som gravid ikke må få de pågældende vacciner, men i mange tilfælde kan de tilbyde en anden kortvarig vaccine, og de er søde til at hjælpe hvis du blot kontakter dem. Jeg havde allerede hvad jeg skulle bruge, og var derfor ikke afsted efter flere.

Kan man flyve som gravid?

Jeg gætter på at det for mange gravide særligt er den lange flyvetur der afskrækker, og det er da heller ikke nogen fest. Men det er det efter min mening nu altså heller ikke som ikke-gravid. Rejsetiden til Egypten er omtrent en 5-6 timer, og det var da lang tid at sidde, men ikke meget værre end det plejer at være. Vi havde pga. min graviditet bestilt sæder med ekstra benplads og det kan anbefales. Som gravid er der lidt øget risiko for blodpropper i benene, og med den ekstra plads kunne jeg lidt nemmere lave venepumpe-øvelser og bevæge benene lidt. Desuden havde jeg indkøbt støttestrømper, som jeg bar både på turen ud og hjem.

Er det ikke frygtelig varmt?

Med varmen kan også komme væske i kroppen, og det var virkelig noget mange nævnte som et problem, når jeg proklamerede at vi skulle til Egypten. Jeg oplevede dog absolut I-N-G-E-N-T-I-N-G, og det giver mig selvfølgelig heller ikke belæg for at udtale mig synderligt om det. Jeg ved dog at førnævnte støttestrømper kan være en hjælp, og så sørg for at få et par pauser på langs i løbet af dagen – sidstnævnte kan en gravid kvinde vist altid bruge 😉 Varmen i sig selv følte jeg ikke var meget værre som gravid, men igen sørgede vi for at tage flere pauser i aircondition og trak indenfor når solen var allerværst.

Må man godt spise deres mad?

Vores primære formål med ferien var afslapning, og vi var derfor begge afklaret med at vi ikke skulle ud og se en masse. Vi var derfor hele ugen på det kæmpe resortområde, og på den måde undgik jeg også at skulle tage stilling til mad udenfor hotellet. Mit korte råd må være: Brug din fornuft. Kig dig omkring, fornem stedet – hvordan er hygiejnen. Det er hurtigt at lure om der er tjek på tingene, og er du i tvivl så vælg mad med mindre risiko. Undgå fx. frugt og grønt der er skyllet og skåret eller kød der ikke er gennemstegt.

 

 

Læs resten af føljetonen her

#1  #2  #3   #4

Der er vist ingen tvivl om at en baby er en livs-omvæltning af dimensioner, og det fylder også rigtig meget herhjemme, hvilket også afspejler sig i bloggen. Jeg tænker dog at det måske ikke er lige relevant eller spændende for alle, og derfor vil jeg forsøge at samle min vej gennem graviditeten i denne føljeton. På den måde kan dem der får trækninger bagerst i halsen over babyspam nemt navigere udenom, mens I andre har mulighed for at finde hele historien samlet.

Føljetonen går helt tilbage til den gang jeg fandt ud af at jeg var gravid, og de første indlæg vil altså derfor været skrevet for efterhånden længe siden.

0 comment

Cali-roadtrip #1: LA, San Diego og Palm Springs

| Travel, Uncategorized

Som lovet er jeg nu begyndt brygge på indlæg om vores store roadtrip i Californien tilbage i 2015. Faktisk kørte vi ikke blot i Californien, men lagde også vejen forbi en række andre stater, og derfor er det nok også urealistisk at kunne dække det hele i blot et enkelt indlæg eller to. I stedet deler jeg det lidt op i mindre bidder, men jeg må nok hellere forberede jer på VIRKELIG billede-tunge indlæg – tror vi har skudt over 3500 billeder på den ferie, og så tæller alle vores iphone-billeder ikke engang med!

Jeg kommer ikke til at tage alle vores oplevelser med – det ville simpelthen være for omfattende – men har i stedet valgt lidt ud. Der er også et par ting her og der jeg virkelig gerne ville ha’ delt med jer, men hvor vi åbenbart har været så meget på røven over oplevelsen, at vi simpelthen ikke har fået foreviget det. Men så er der jo bare endnu mere grund til at tage tilbage en dag 😉

Har lavet indlæggene i postkort-form med lidt kommentarer til, og så kan I også se et kort over den pågældende del af ruten. Når jeg så har været hele vejen rundt, satser jeg på et indlæg med den samlede rute og lidt tips, tricks og praktiske informationer.

Netop landet i Los Angeles, og efter en tur på mac’en efter cheeseburgere så vi dyner med det samme. Desværre var vi plaget af svær jetlag de første par dage, men så var det jo bare heldigt at vi havde to overnatninger i englenes by, og kun skulle koncentrere os om at falde til, få provianteret, købt gps og simkort.

Vi boede på et toplækkert hotel lige efter mit hjerte, nemlig The Line Hotel som ligger smack down between Hollywood og Downtown. Elsker når hotelværelser kan inspirere og tør være anderledes. Min mor ville nok ha’ rystet på hovedet og klaget over al den grafitti og manglende tapet 😉

Til gengæld tror jeg både hun og de fleste andre havde mistet mælet når de vågnede op til den her view. Hold nu fast altså..jeg kunne ha’ ligget her i dagevis.

..og ja..det er da Hollywood-skiltet du kan skimte derude til venstre..

Efter et par dage i LA, satte vi kurs mod San Diego. Turen er ikke så lang, så vi søgte straks mod kysten og fulgte den hele vejen til San Diego. Vi gjorde blandt andet et lille stop i Newport Beach..

..hvor der selvfølgelig også var tid til en lille forevigelse..

En forevigelse blev det selvfølgelig også til da vi gjorde stop ved en Starbucks på vejen. Stolt mand med stor dyr bil skal selvfølgelig fotograferes..

..altså lige indtil jeg fik øje på en kæmpe FEST-butik ved siden af. OMG!! Hvorfor har vi ikke sådan noget herhjemme. Jeg kunne ha’ fyldt kufferten med det samme, men eftersom vi kun var to dage inde i turen måtte jeg jo hellere begrænse mig. 

Vores hotel i San Diego (Bahia Resort Hotel) var ikke noget særligt, men det viste sig at ligge godt på en lille halvø OG i gåafstand til turens første Strawberry lemonades – noget der i øvrigt satte stilen for resten af turen. Loads and loads of strawberry lemonade

Fort Rosecrans Natinal Military Cemetery i San Diego. Et både overvældende, smukt og skræmmende sted, hvor vi faktisk endte med at bruge et par timer. Det ligger helt fortryllende hævet over byen og omkranset af vand.

Lasse er selv veteran og det var derfor et oplagt besøg for os, men er man på de kanter kan det anbefales uanset hvad man måtte mene om soldater, krig og USA. Det er en stærk oplevelse som stadig sidder under huden på mig.   

Mr. & Mrs. Taco <3 Herhjemme elsker vi mexi-mad og helst af den autentiske slags. Den slags er der rig mulighed for i Californien, og det var vi ikke sene til at udnytte. Her kørte vi til bydelen La Jolla ude ved vandet, og spiste vanvittigt gode tacos på Puesto.

Efter et par overnatninger i San Diego blev det tid til at sætte snuden mod Palm Springs. Shoppe-moster her fandt dog lige (endnu et….) et Premium Outlet på vejen..

...og Lasse er heldigvis nem at lokke… 😉

Skal dog ikke kunne sige om han fortrød, da jeg gjorde et ordentlig indhug i ferieopsparingen i Mulberry OG fyldte halvdelen af vores sparsomme bagagerum op 😉

Pludselig dér, midt i ørkenen, dukkede Palm Springs op i varmedisen. Byen er et rigtigt amerikansk feriested med alt hvad du kan komme på af herligheder og fordomme, og det tog da også imod os med svimlende 40 grader. Til trods for den massive vandmangel i Californien er alt grønt og frodigt i Palm Springs, og jeg mistænker de vanvittige vandmængder de nonstop pøser ud over byen, for at have noget med sagen at gøre.

Ærgerligt nok har vi ikke mange billeder fra Ace Hotel & Swim club hvor vi boede – det var ellers endnu en sand perle og ret fantastisk og anderledes indrettet. Eneste anke må være varmen og de mange larmende cikader, der desværre gjorde det næsten uudholdeligt at være ude i længere tid.

Lidt bedre var det heldigvis om aftenen, og så er det da en drøm med egen pejs og gårdhave.Vi har boet på flere af Ace Hotels hoteller og de er altid en klar anbefaling værd.

2 Comments

1 2 3 13