Ja sgu – vi skal ha’ en pige!

Et vaskeægte menneskebarn af en pige! Selvfølgelig skal vi ha’ en lille pige! Efter at vi fandt ud af det, kan vi jo slet ikke kan forestille os at det skal være noget andet. Så selvfølgelig er det en lille pige der blopper rundt derinde i min efterhånden store mave. Vores lille pige <3

Vi var faktisk allerede til en selvbetalt kønsscanning i uge 14+2, men alligevel fortalte vi det faktisk først til de nærmeste i uge 21+0 og frem. Det kan måske lyde skørt, og jeg har da også en fornemmelse af at de fleste slet ikke kan vente med at fortælle det, men for os føltes det bare rigtigt at vente. Ikke fordi vi var kede af det eller havde håbet på noget andet, men tværtimod fordi vi igen kom ind i den der baby-boble af lykke som mange sikkert også genkender fra de første måneder af en graviditet. Det var vores lille søde hemmelighed <3

Lasse havde forresten gættet på en dreng, mens jeg havde en god mavefornemmelse af at det var en pige – wuhuu jeg vandt 😉 Alligevel blev jeg nok omtrent lige så overrasket og glad som Lasse blev, for ligegyldigt hvad køn man får, føles det jo bare lige pludselig så virkelighedsnært, tæt på og helt helt rigtigt. Med kønnet melder projekt “hva’ faen skal hun hedde” sig jo også på banen, men altså..der er jo heldigvis et par måneder endnu ik’.. 😉

Læs resten af føljetonen her

#1  #2  #3

Der er vist ingen tvivl om at en baby er en livs-omvæltning af dimensioner, og det fylder også rigtig meget herhjemme, hvilket også afspejler sig i bloggen. Jeg tænker dog at det måske ikke er lige relevant eller spændende for alle, og derfor vil jeg forsøge at samle min vej gennem graviditeten i denne føljeton. På den måde kan dem der får trækninger bagerst i halsen over babyspam nemt navigere udenom, mens I andre har mulighed for at finde hele historien samlet.

Føljetonen går helt tilbage til den gang jeg fandt ud af at jeg var gravid, og de første indlæg vil altså derfor været skrevet for efterhånden længe siden.