ÅBEN DØR

Velkommen til bloggen!

De sidste 2,5 døgn har jeg ligget underdrejet med årstidens bedste ven, influenza.

Om 1,5 døgn letter et fly til Marokko, hvor jeg gerne skulle være at finde ombord.

I morgen skal jeg tilbage på job. Jeg skal få samlet op på de sidste par sygdomsramte døgn, få lukket mest muligt ned inden jeg checker ud til 14 dages ferie. Når klokken slår 15 nul dut, og mit bord forhåbentligt er tomt, slår jeg forbi Forex efter ferieguld, inden jeg drøner hjem for at stikke hovedet i vasketøjskurven i håb om, at ikke al mit tøj lugter af sur numse.

Det virker som det mest geniale tidspunkt at sætte sig for, at starte en blog. Kan da også mærke min kærestes opmuntrende bemærkninger ånde mig i nakken, som han skulende lusker omkring i et forsøg på, at få smidt bare lidt i de der gabende tomme kufferter. Han er som altid vild med min evige timing, kombineret med altid tilstedeværende tendens til aldrig at gøre noget halvt.

Vi ses, om Afrikas netforbindelse vil det, i Marokko – med eller uden snavset tøj i kufferten.