Det har simpelthen været den bedste bedste bedste weekend længe! Vi havde den skønneste tur i Malmø, og brugte mest af alt dagene på at holde en masse i hånd, få spist en masse lækker mad og så fik vi også en masse kilometer i benene. Jeg holder så umanerlig meget af den svenske by, og i mine øjne er den et perfekt bud på weekendtur. Den er hverken for stor eller for lille, har lækre restauranter og virkelig mange gode butikker, og så er der bare så top top hyggeligt og rart at være. Jeg har i øvrigt faktisk tænkt på at få stykket en Malmø-guide sammen på et tidspunkt. Vi har efterhånden været på et utal af get-aways derovre, så jeg kan da i hvert fald komme med et enkelt tip eller to. I første omgang må jeg dog nok hellere få gjort vores USA-tur færdig – den har hængt noget i bremsen efterhånden.


I dag er det jo så mandag, og upåagtet af hvor meget jeg ellers holder af ugens første dag, så har den her været både dum og hård. Jeg prøver egentlig at øve mig i at lade de gode og rare ting slutte uden at blive trist, og i stedet nyde at nye ting og en ny uge starter. På det seneste har jeg dog haft virkelig svært ved det med det positive, og jeg ved egentlig godt hvorfor. Det er jo ingen hemmelighed at jeg tilbage i maj fik en opsigelse pga. nedskæringer på mit job, og den bliver effektueret pr. 31/10. I det første lange stykke tid havde jeg det faktisk overraskende godt, var positiv og helt overbevist om at jeg uden problemer kunne gå tiden ud. Da jeg vendte tilbage efter vores ferie i USA var mine følelser dog anderledes, og det hænger selvfølgelig sammen med at have været væk. En ting i den her fyring er min oplevelse og mine følelser, men på den anden side står også en række kollegaer (som iøvrigt altså er virkelig søde og kede af at jeg skal stoppe) som skal overtage mine opgaver og som afventer fremtiden. Dén følelse og oplevelse slog mig da jeg vendte tilbage, og det er svært. Rigtig svært faktisk. At være den de alle venter på forsvinder, og at lave de opgaver hver dag, som de alle venter på at overtage. Følelsen af at være tilovers og uønsket spøger meget i mine tanker, og det ligger over mig som en mørk skygge. Dengang tilbage i maj var der længe til oktober og arbejdsløshed, og jeg magtede slet ikke tanken om hverken jobcenter, jobsøgning eller nyt job. I dag er tingene vendt helt på hovedet, og selvom jobcenteret stadig ikke er en favorit i mit hoved, kan jeg slet ikke vente til det her kapitel slutter, og alle de tunge tanker letter fra mine skuldre. Jeg er klar – jeg er SÅ klar. Klar til at lukke døren bag mig, og klar til at komme videre.