• Lider jeg så frygtelig meget af FOMO efter at håndboldherrerne vandt OL-guld. Det værste er at jeg normalt ikke går en skid op i det, og nu ville jeg bare så gerne ha’ både kippet med Dannebrog og hujet hele vejen.
  • Kan jeg da lige fortælle for de uindviede, der ikke binger nær så meget Kardashian som undertegnede, at FOMO betyder “Fear Of Missing Out”. Ja selv tak da!
  • Har jeg svært ved at kapere det, hver gang vi passerer et villakvarter med forhaver fyldt med “I vote for Trump” skilte. Jeg elsker og hylder demokratiet, men for helvede altså.. Nej! Bare nej!
  • Har jeg et usundt forhold til Walmart herovre. De har literally ALT og til ingen penge, og enhver ved at man må købe minimum én neglelak fra Essie hver gang man kommer forbi.
  • Roder jeg rundt i tidsforskelle. Mine forældre er i Canada, resten af min verden er i Danmark og så er der her i USA hvor vi konstant suser rundt mellem tidszoner. Seriøst – hvad fanden er klokken?!?!
  • Er der også gået helt kludder i det med ugedage og datoer. Heldigvis er ferie jo bare som søndag hver dag, og de lykønskninger man burde ha’ sendt til nogen derhjemme, kan reddes med noget af det der tidsforskel..
  • Elsker jeg automatgear, der betyder at vi kan flette fingre hele vejen gennem USA. Kvalmende – I know
  • Er butikkerne herovre fyldt med Halloween-stuff, og jeg har lyst til at købe det hele! Vi holder bare aldrig Halloween, har allerede overvægt i kufferterne og så hader jeg egentlig også orange.
  • Tog jeg til gengæld Lasse i at kigge på autostole til babyer i dag. Vi skal bare hverken fragte babyer, aber eller andre med autostole-behov lige foreløbig, og så tror jeg måske også at American Airlines vil have svært ved at forstå, at imaginær baby og nyindkøbt autostol bare MÅ med i flyveren.
  • Kan vi da sikkert bare skaffe en baby. Har efterhånden opfattelsen af at man kan få alt herovre. Har set billboard-reklamer både for folk med for mange babyer og for dem der mangler, og i samme omgang kan man også få hjælp til drugproblems og et coinoffer fra Mac’en. Nej, her er der sgu’ ingen smalle steder!