Der er vist ingen tvivl om at en baby er en livs-omvæltning af dimensioner, og det fylder også rigtig meget herhjemme, hvilket også afspejler sig i bloggen. Jeg tænker dog at det måske ikke er lige relevant eller spændende for alle, og derfor vil jeg forsøge at samle min vej gennem graviditeten i denne føljeton. På den måde kan dem der får trækninger bagerst i halsen over babyspam nemt navigere udenom, mens I andre har mulighed for at finde hele historien samlet.

Føljetonen går helt tilbage til den gang jeg fandt ud af at jeg var gravid, og de første indlæg vil altså derfor været skrevet for efterhånden længe siden.

Læs resten af føljetonen her

#1

De første tre måneder

Det er ingen hemmelighed at realiteterne endnu ikke helt er gået op for nogen af os. Da vi vender hjem fra Sverige testede jeg igen. Denne gang på en elektronisk test der også kan fortælle nogenlunde hvor langt man er, og jeg bliver endnu engang lige overrasket over det positive resultat. Der gror altså åbenbart en lille spire i min mave.

5+4

Jeg har været ved lægen i dag. Eller det vil sige flere faktisk. Udover en urinprøve der bekræftede min graviditet, skulle lægen nemlig også ha’ en blodprøve og det var værre med den. Jeg har siden jeg var barn haft “problemer” med dybtliggende blodårer, så efter få minutter kastede lægen håndklædet i ringen og gav mig en henvisning til et blodprøve-ambulatorium. Her lagde jeg så vejen forbi et par timer senere, men på trods af forvisninger om at “de aldrig havde måtte give op” og fem ihærdige damers timelange forsøg, måtte jeg til sidst gå derfra med uforurettet sag og endnu en henvising – denne gang til Amager Hospital. Nårh ja..måske jeg burde nævne at jeg er panisk angst for nåle..og har voldsomt kvalme.. Av det her graviditet er sjovt hva..

6+5

Jeg har lidt af en irriterende kvalme i mange uger nu. Det overstråler heldigvis (i hvert fald endnu ikke) ikke glæden herhjemme over vores lille søde hemmelighed, men det er en udfordring med alle de sociale arrangementer december byder på. I morges vågnede jeg dog pludselig uden kvalme og samtidig føltes mine bryster heller ikke længere som hårde sten, og ironisk nok blev jeg virkelig nervøs. Ved ikke om det er de der pokkers hormoner eller hvad, men fik nærmest overbevist mig selv om at den lille spire derinde var gået tabt. Kom vist nok også til at google, og enhver der har været forbi min-mave.dk eller hestenettet ved, at man hurtigt kan være døden nær. Nåede typisk nok også at få gjort Lasse nervøs, hvilket senere gav mig virkelig dårlig samvittighed. Glemmer til tider at han hverken kan mærke eller føle det samme som jeg, og derfor kun kan gå ud fra mine ord. Desto større var lettelsen dog så også 1 1/2 time senere, da jeg pludselig for ud for at kaste op. Den er vist stadig god nok – jeg har i hvert fald haft den bedste og ledeste kvalme siden 🙂

8+3

I går var jeg hos lægen der oprettede vandrejournal, og i dag har vi så været til en privat scanning hos Scanningsklinikken ved Rådhuspladsen. Jeg har egentlig altid syntes at det der med betalte scanninger var lidt noget fis, men hold nu fast det var hver en krone værd. Selvom vi stadig er i et af de absolut tidligste stadier var det en fuldstændig syret oplevelse, og det gjorde det vist også væsentlig mere virkeligt for os begge. Vi spiste morgenmad på lagkagehuset inden vi skulle til, og bagefter gik vi helt høje på kærlighed og baby i Tivoli for at spise frokost. Indtil nu har jeg virkelig nydt at holde baby som en sød hemmelighed mellem Lasse og jeg, men nu har jeg efterhånden lyst til at fortælle hele verden om vores lille kærlighedsspire. Det er simpelthen så vildt!

8+5

De seneste par dage har vi breaket nyheden til den nærmeste familie – det er altså lidt stort. Vi skriver den 21. december, så jeg har bagt store fine honninghjerter dekoreret med de kommende bedsteforældres- og søskende- og niecers titler. Lasse har printet små kopier af et af de scanningsbilleder vi fik forleden, og de bliver klistet på hjerterne i stedet for glansbilleder. De bliver taget imod med jubel, glæde og en enkelt tåre i øjenkrogen, også selvom det for nogen tager et øjeblik før det synker ind – uden briller kan sådan et scanningsbillede nemlig godt lidt ligne en gris..åbenbart..

11+6

Vi er kommet på den anden side af både jul og nytår, og selvom det sjældent er hørt fra en julegris som jeg, er jeg lettet over at det endelig er overstået. Vi har afsløret det for vores nærmeste venner henover juledagene, men derudover er det stadig en hemmelighed og det har altså været lidt af en udfordring. December byder på SÅ mange hyggelige arrangementer, men gris i 1000 formater går altså dårligt i spænd med min massive kvalme. Til gengæld har vi startet projekt “+ en baby på 43 kvm” herhjemme, og er gået igang med den helt store udsmidning og oprydning. Let’s just say – man kan gemme virkelig virkelig meget lort på to loftrum og et kælderrum. Man kunne nok også kategorisere det vi har gang i som noget redebyggeri. Hyggeligt er det i hvert fald, og vi er efterhånden kommet overens med hvordan vi kan få det til at gå op herhjemme. Desværre kræver det en ombytning af stue og soveværelse, og selvom det piner særligt mig lidt at rive vores næsten nylavede soveværelse ned igen, er det også en hyggelig tanke at baby kan få sit eget hjørne.

12+0

Jeg har slet ikke kastet op i dag! Det er første gang i over en måned, og vi fejrer det til 6 års fødselsdagfest. Håber sådan det betyder at det vender nu, og ellers må det vel være et tegn på at baby er vild med fødselsdagskage og godter? 😉