hjerte_tak1

Når man smider et indlæg på gaden som det jeg smed i fredag, så er det altså med en god portion både angst og frygt for hvordan det vil blive modtaget. Det endte jo mere eller mindre tilfældigt med at indlægget røg ud netop på min sidste arbejdsdag, og selvom der var noget ganske fint og nærmest poetisk over dét, gjorde det mig uden tvivl også ekstra sårbar overfor kritik. Men for pokker hvor gjorde I dog alle mine nervøse tanker til skamme. I tog jo simpelthen SÅ godt og rart imod det, og indlægget strøg til tops som det klart mest læste her på bloggen nogensinde, og dét altså på trods af at det også er det absolut længste. Jeg har derudover fået så mange og fine kommentarer med på vejen her på bloggen og i særdeleshed også på mail, og det er jeg simpelthen så utrolig taknemmelig for. Flere skrev at indlægget rørte dem fordi de kunne genkende sig selv, og mange var glade for at jeg satte ord på noget de selv havde svært ved. Det har været så overvældende og positivt, og tårerne har trillet flere gange de sidste fem dage når jeg har læst jeres hilsner og ord. At jeg nogensinde tvivlede på at udgive det indlæg forstår jeg jo slet ikke nu, for I er jo de sødeste læsere i verden. For helvede altså – TAK!