Uma er en temperamentsfuld, tryghedssøgende og særdeles højlydt og utilfreds dame i de her dage, og derfor udtrykte jeg et særdeles tilfredst grynt sent i går aftes, da Lasse meddelte at han allerede ville være hjemme ved 10-tiden i dag. Han er for tiden i praktik og underviser hver dag på en lokal folkeskole, og normalt vender han først snuden hjemad om eftermiddag, når han har forberedt undervisningen til dagen efter. I dag var der dog noget med en vældig vigtig pakke som UPS skulle levere, og han så altså helst at han selv tog imod den. Jeg tilbød naturligvis at jeg altså godt kunne betjene dørtelefonen, men ellers tak blev der sagt, og fred da være med det. Jeg ved hvor sød han er til hemmeligheder, og nu er der jo nogen der har fødselsdag i næste måned..

Den der med fødselsdag var god nok, for hjemvendt blev manden ved med at ævle om den fjollede pakke, og nægtede at gå ud at handle før den var kommet. “Det er en lille ting fra Uma til din fødselsdag – du må ikke se hvad det er”. Overbevist om at der ventede et baby-outfit med “MOR” tværet ud over det hele, grinede jeg fjollet da pakken et par timer senere blev leveret og han med Uma på armen råbte fra soveværelse at jeg gerne måtte få min gave nu. Lasse er glad for at tage pis på mig, og derfor måtte jeg også lige sikre mig at han ikke havde tænkt sig at springe frem og råbte bøh. Det kunne han nu såmænd ligeså godt ha’ gjort, for hold nu kæft hvor tog han røven på mig! I soveværelse stod de to, min lille familie og elskede mennesker, og foran dem lå en spritny Macbook Pro. Ja, han er ikke rigtig klog! Jeg gik fuldstændig i chok, ja faktisk bakkede jeg tilbage ind i stuen og begyndte at tude! Han synes simpelthen at jeg havde fortjent en ny computer og denne gang en ordentlig en af slagsen som han sagde. Mit seneste indlæg beskrev jo med klagende sang mit lidende forhold til min computer, så det her er virkelig et step op. Vi skal helt sikkert lige lære hinanden at kende, men jeg kan allerede nu mærke at vi nok skal blive gode venner. Det er egentlig min fødselsdagsgave, men sød som han er, kunne han ikke vente med at give mig den, og at se hans glade og forventningsfulde øjne som han stod der med Uma på armen, gjorde bare det hele endnu bedre. Hold kæft hvor blev jeg bare overrasket og som jeg sidder her og klamper afsted på mit nye tastatur kan jeg stadig ikke helt forstå at det er min. Han er simpelthen for vild og den perfekte mand toppede naturligvis med store bøffer fra slagteren her til aften og fuldendte dermed den bedste fake-fødselsdag jeg nogensinde har haft. Næsten-31 år er fandme helt okay <3