Som jeg teasede for her, skete der tilbage i april en stor ændring i mit liv. Det var egentlig ikke for hverken at spille stor eller vigtig at jeg undlod at uddybe hvad der var sket, men tværtimod bare fordi jeg følte mig lille, forvirret, uden overskud og en anelse fortabt. Jeg var faktisk så rundt på gulvet at jeg for en stund mistede overblikket, og da der så samtidig også skete flere andre store ting her på matriklen, blev bloggen sat på stand-by og alle kræfter jeg kunne skrabe sammen, brugt på virkeligheden.

Måske nogen allerede har luret det og hvis ikke; jeg er blevet fyret. Ikke på den dramatiske “jeg har taget af kassen” – “min chef syntes jeg er en idiot” måde, men derimod på den mere kedelige men også væsentlig rarere “firmaet skal omstrukturere – min stilling skal nedlægges” kind of way. Den sidste måned har jeg derfor brugt på at tænke, på at overveje og bare på at være til, og det er faktisk først nu at overskuddet er begyndt at vende tilbage. Selvom min fyring er uden drama, efterlader det stadig en masse spørgsmål og jeg kan da heller ikke sige mig fri for at tanken “om at være god nok” sniger sig ind på mig i ny og næ. Det ER bare aldrig sjovt at blive valgt fra, ligegyldigt om det så er til snaveleg i 7.klasse eller på arbejdspladsen, og jeg har virkelig haft brug for tid til at fordøje det hele.

Rent praktisk har jeg stadig fem måneder tilbage i mit nuværende job, og det betyder altså at jeg, medmindre jeg finder noget andet inden, har sidste dag 31/10. Det er der jo i virkeligheden evigheder til, men samtidig ved jeg også godt at dagene har det med at snige sig op på en, så jeg er allerede nu så småt begyndt at sondere terrænet for nye muligheder. Det skal nok gå, det er jeg sikker på. Solen skinner, på onsdag skriver vi officielt årets første sommerdag og jeg har en god fornemmelse i maven. Det skal nok gå.