Det er ikke meget jeg når det for tiden. Faktisk har jeg ikke åbnet en bog siden Uma kom til verden, og hver gang jeg har en halv time på min flade (hej amning), ender jeg med at scrolle åndsfraværende gennem mine sociale medier. Det irriterer mig faktisk lidt. Til gengæld får jeg høvlet en del podcasts her i min barsel, og derfor har jeg nu også lige genaktiveret mit abonnement hos mofibo. Kan jeg ikke få læst, så kan jeg forhåbentlig i stedet få lyttet. Jeg håber på det, og har da i hvert fald med de bedste intentioner markeret de første 10 bøger jeg gerne vil læse. Nuvel, eller lytte I guess..

I samme moment kom jeg til at tænke på, at det måske kunne være sjovt at dele lidt af det jeg får lyttet til. Måske nogle af jer kan bruge det til inspiration? Har I hørt noget godt, må I endelig også smide en besked i kommentarfeltet 🙂

 

P1 dokumentaren “Et år uden Anja”

Måske nogle af jer kan huske det? For et år siden sprang en ung kvinde ud af Rundetårn. Kvinden hed Anja, og hun var netop blevet mor til Alfred 17 dage forinden. Anja var ramt af en svær fødselsdepression, og i sidste ende så hun ingen anden udvej end at ende livet. For Alfreds skyld. I podcasten deler Alfreds far Anders deres historie, og det er så stærk en historie at den hurtigt får tårerne til at trille. Men det er okay. Får det er en helt forfærdeligt historie, og den eneste måde den kan give blot en snert af mening, er idet den kan rører os og gøre os klogere.

Et år uden Anja er en radiodokumentar der går lige i hjertekuglen. Jeg hørte den en sen aftentime da jeg var alene med Uma, og det skal ikke være nogen hemmelighed at hun fik et ekstra klem, som hun lå der i min armhule og sov så fredeligt. Som nybagt mor ramte den mig lige i hjertet, men det er helt sikkert også en dokumentar for mange andre. Det er så vigtigt et emne, og jeg håber at Anders’ historie kan hjælpe andre.

 

Podcasten “Anders og Anders”

En podcast som mange måske allerede kender. Ikke desto mindre er Anders Breinholt og Anders Lund Madsen for det meste ganske underholdende i denne podcastserie, og får ofte lov at akkompagnere mine barselsformiddage herhjemme. Det er hverken øjenåbnende eller synderligt lærerigt, men til gengæld er det pissesjovt og de to herrer leverer et sikkert grin hver gang.

 

Lydbogen “En mand der hedder Ove” af Fredrik Backman

“En mand der hedder Ove” har jeg faktisk stående på bogreolen. Eller det vil sige i en af de mange kasser med bøger vi har stående på loftet, efter de måtte lade livet i vores omflytning. Ikke desto mindre har jeg af uvisse årsager aldrig fået læst den, og nu er det så endt med at jeg har lyttet til den i stedet. Faktisk var det en ting vi gjorde sammen, Lasse og jeg, i de lange utålmodige uger op til Uma’s fødsel. Hver aften ved sengetid hørte vi en bid som vi lå der i mørket. Noget der apropos onsdagsanbefalinger godt kan anbefales, hvis man er kørt lidt død i fingerfletningen foran den sædvanlige skærm.

“En mand der hedder Ove” er både humoristisk og pisse irriterende. Ligesom Ove. Og så er den i øvrigt også enormt rørende, bevægende og livsbekræftende. Ligesom Ove. Det første stykke af bogen var jeg stærkt irriteret over oplæseren. Til slut endte jeg med at elske ham. Ligesom Ove. Skulle jeg anbefale én lydbog til det ellers læsende publikum må det næsten være Ove. Den er helt særlig. Ligesom Ove.