Så er jeg tilbage med onsdagsanbefalingerne, og har endnu en gang fundet tre gode frem til jer. Denne runde byder på to radiopodcasts og så har der søreme også sneget sig en lille julefilm med. Kunne ikke lade være nu vi skriver den 13. december, og til dem der måtte være ved at kaste op af jul, kan jeg kun sige at der altså er under tre uger til det hele er overstået og vinteren igen bliver trist, grå og januarramt 😉

 

Radio24syv dokumentaren Når fars pige er til piger

Dengang jeg begyndte at læse blogs for noget nær 10 år siden, var Katrine Krøjby en af de allerførste jeg læste med hos. Katrine drev dengang en modeblog som hun senere lukkede ned, men jeg har siden fulgt med i hendes liv fra instagramvinklen. Den gang jeg først stødte på hendes blog var Katrine kæreste med en pige. Senere fik hun en ny kæreste – en dreng – og det var der hun var, dengang hun slap taget i bloggen og lukkede mere ned for privatlivet. Siden er Katrine blevet uddannet journalist, og nu er hun så aktuel med radiopodcasten “Når fars pige er til piger”. For Katrine er endnu engang blevet kæreste med en pige, og for hendes far er det en stor mundfuld at sluge. Katrine tager os på fineste vis med i hendes personlige fortælling om “igen og for alvor at skulle springe ud af skabet”, og det formår hun at gøre på en måde der både rører og giver smil på læben. En meget personlig podcast, som både giver indsigt og forståelse i en verden vi måske ikke alle forstår.


Podcasten Tårekanalen

Jeg kan ligeså godt afsløre det. Jeg er en tudemarie af dimensioner, og kan blive rørt af den mest banale Mercí reklame. Jeg græder igen og igen til afsnittet af Beverly hvor Dylans kone bliver dræbt, for ikke at tale om hvordan min stemme bliver helt grødet og mine øjne røde, hver gang andre får det mindste antræk til blanke øjne. Sådan har Rikke det også, og derfor har hun lavet podcastserien Tårekanalen. I hvert afsnit inviterer Rikke en gæst ind til en snak om hvad der har rørt dem, og det kommer der nogle overordentlige fine snakke ud af. Rikkes gæst vælger altid emnet, og det kan både være en bog eller film eller fx. en særlig sag der ligger deres hjerte nær.  Det er ikke altid et emne der har rørt mig på samme måde, men det gør nu ikke spor, for så kan det som oftest noget andet. Senest har jeg lyttet til afsnittet hvor Rikke har besøg af Peter Mygind i forbindelse med den nu overståede Podcast festival, og særligt dét var et afsnit der gav både smil på læben og en tåre i øjenkrogen.


Filmen The Polar Express set på Netflix

Julemagi når det er bedst. Drengen Billy kæmper med at tro på Julemanden, og det er svært når resten af verden er overbevist om at han ikke eksisterer. Men juleaftensnat bliver Billy hentet af eksprestoget Polarekspressen, og det tager ham og en gruppe andre børn med på en vidunderlig magisk rejse til Nordpolen for at møde Julemanden. Filmen her har 13 år på bagen, og alligevel er det med skam jeg må melde at det er første gang jeg har set den. Og det er virkelig en skam, for hvilken smuk og fantastisk skabt lille filmperle det er. Derfor er jeg også overbevist om at den sagtens kan tåle et gensyn for dem af jer der allerede har set den, og har du den stadig til gode så glæd dig. En film om at tro og turde tro – på lige netop det du gerne vil tro på <3