Hun begyndte allerede at skrante for tre uger siden. Hendes forældre så magtesløse til, for hvad skulle de dog stille op? Hun blev dårligere og dårligere, og måtte gentagne gange til undersøgelse. Var så dårlig. For en uge siden opgav hun så næsten helt ævred. Hun kunne ikke mere. Doktoren blev endnu engang tilkaldt, men ak og ve..der var en uges ventetid hos den rette specialist.

Endelig oprandt dagen hvor doktoren havde meldt sin ankomst til et hjemmebesøg. Efter en kort undersøgelse blev hun dianostiseret; En slem omgang forkalkning der havde medført en endnu værre nedsmeltning af hendes regulation af temperatur. Doktoren mente dog, til trods for den alvorlige sygdom, alligevel at det var forsvarligt at operere, til stor glæde for den stakkels patients forældre. Operationen var både nervepirrende og lang, og særligt hendes far travede nervøst rundt i de tilstødende lokaler. Bare det lille pus nu klarer den. Efter en timelang operation hørtes dog endelig en svag mumlen fra patienten. Til stor glæde for de ventende forældre meddelte den dygtige doktor at patienten nu kunne erklæres rask, og at operationen var veloverstået. De glade forældre takkede den venlige doktor et utal af gange og har siden ikke veget fra patientens side.

Ja, i dag er i sandhed en festdag her i den lille sardindåse!