Dén her udsigt er uden tvivl det minde jeg har allermest kært fra vores dage i Key West.

Så er det sidste postkort fra vores roadtrip i blog-postkassen. Jeg har også en lille sammenklippet film fra vores tur i ærmet, men så lover jeg også at jeg ikke pipper mere om den tur. Til dem der syntes det er dødsygt; sorry. Vi er næsten igennem, og så vender alt tilbage til det gamle 🙂

Vi boede i det mest fantastiske gamle hus, som jeg straks døbte Pippi-huset. Det lå helt perfekt, var SÅ lækkert og kan anbefales alle der kommer forbi USA’s sydspids.

Her gad jeg godt sidde og blive gammel – naturligvis hånd i hånd med min kærlighed

A-M-A-Z-I-N-G!

Hovedgaden i Key West – SÅ stemningsfuld og fuld af historie.

Det ser muligvis lidt kedeligt og ligegyldigt ud,  det måltid vi indtog på vores første aften på øen. Den madforgiftning der fulgte dagen efter, var dog alt andet end kedelig…

Samme madforgiftning var også skyld i at vi aldrig nåede et dyp i den smukke pool – noget jeg dæleme stadig ærgre mig over i dag.

Seriøst – der mangler jo kun Hr. Nilsson og Pippi’s hest!

Florida har et vanvittigt omskifteligt vejr, og på Key West kom det i særdeleshed til udtryk. På få minutter kan himlen glemme alt om det strålende solskin, og åbner sig i stedet i et grufuldt regn- og stormvejr.

Turens sødeste fotograf, stærkt optaget af en solnedgang. 

Lige akkurat ved siden af vores hotel lå Southernmost Point; USA’s sydligste punkt. Folk stod dagen igennem i kø for en selfie. Vi havde dog glemt selfie-stangen og tog den på afstand.

De er generelt ikke bange for farver på deres huse i USA – i Key West kunne de dog noget helt særligt. Forstil jer en hel lille by fuld af pasteller <3