milkshake5

I mandags var Lasse til sin sidste eksamen inden den stod på sommerferie, og jeg kunne ikke komme på en bedre måde at fejre det, end med bearnaise og bøf på grillen til frokost, og en lækker milkshake til dessert!

Milkshake opskrift iceblend guldknas

milkshake iceblend opskrift guldknas

Opskriften på bøf og bearnaise ligger vist lige til højrebenet, men milkshaken får I herunder. Den var, efter min egen ydmyge mening, svinegod, og mindede faktisk utrolig meget om de lækre iceblends man kan få hos Baresso.

Milkshake med kaffe og guldknas

2 pers

  • 1 dl stærk kaffe/espresso kold
  • 1/2 guldbar med orangeknas
  • 3 store håndfulde isterninger
  • 4 store scops vaniljeis
  • 2 spsk kondenseret mælk
  • 1 dl fløde
  • Evt kirsebær, choko-krymmel eller anden pynt
  • En blender der kan knuse is, sugerør og fine glas

Når din kaffe er helt kold, piskes fløden stiv. Skal det være ægte milkshake-stil kommes den i en sprøjtepose med tyl, så den kan sprøjtes fint ud i en twirl.

Find kanden til din blender frem, og fyld isterninger, kaffe, chokolade og kondenseret mælk i. Giv det en god tur med isknuser-funktionen hvis du har sådan en, og ellers blendes det bare indtil isen er knust nogenlunde. Pas på du ikke blender for længe, da milkshaken så bliver for vandet. Tilsæt vaniljeisen og blend lige akkurat indtil massen har en lækker konsistens.

Hæld milkshaken på fine glas, pynt med flødeskum, sugerør og for eksempel et kirsebær, chokoladekrymmel eller andet fint.

milkshake iceblend opskrift guldknas