Åhhh altså!! Jeg har allerede haft verdens bedste fødselsdag og i øvrigt også den bedste weekend! Blev vækket af en spændt herre i morges som vist næsten ikke kunne vente med at give mig hans gave, og hold nu bøtte hvor tog han da også røven på mig! Hvad han havde fundet på må I vente lidt med at se, men billedet ovenfor afslører måske lidt 😉

Om lidt tjekker vi ud fra hotellet her og så står den på frokost og den sidste svenske shopping, inden vi sætter næsen mod København. I aften har jeg samlet hele min familie til middag i Tivoli. Lyder det ikke bare som den perfekt måde at fylde 30 på? Det er en vinder i min bog i hvert fald ❤️

Må I få en vidunderlig dag derude. Vi gik en tur her til formiddag, og jeg bilder mig selv ind at vejret er lige en my bedre i dag end i går og det tager jeg dæleme da gerne æren for! 😉 Støder I på regn har det til gengæld slet ikke noget med mig at gøre 😉