Godaften de damer 💋
Jeg er så åndssvagt træt at jeg allerede har måtte starte den her sætning om fem gange, og kun kan tænke på hvornår jeg skal se dyner og bløde drømmeskyer. At være på ferie som gravid har været toplækkert og en leg, men de fem timers flyvetur hjem + den åbenbart obligatorisk tilhørende ventetid og bagageforsinkelse kan jeg altså godt mærke trækker tænder ud på en anden måde. Har både et bækken, ligamentsmerter og plukveer billigt til salg – AV!

Nå men klynkeri til side, så måtte jeg altså bare lige et hurtigt stop herinde forbi, for hold nu kæft hvor er I altså søde! Landede sur og på tværs (Hej hormoner) i går aftes til en på alle måder forsinket lufthavn, men det hele blev da i den grad glemt da jeg så alle jeres søde kommentarer og likes til min lille afsløring i går. Tak for sevan da! ❤ I gør det jo til en leg at vende tilbage og jeg glæder mig nu mere end nogensinde til endnu mere bloggeri! Jeg mangler stadig at svare på en god bid af jeres kommentarer, men satser på en aften på sofaen med dyne og blog. En ting er i hvert fald sikkert; de er værdsat hver og én af dem!
Tak ❤