Jeg ligger her i soveværelsets mørke. Ved siden af mig i dobbeltsengen ånder Uma tungt, mens hun fra tid til anden ammer lidt, inden hun igen glider tilbage ind i søvnen. Ovre fra døren kan jeg ane en lysstribe, og fornemmer hvordan Lasse sidder derude og arbejder. Igen. Det gør han meget for tiden. For han har travlt. Vi har travlt. Han knokler med opgaver, eksamenstid, studietid, studiegrupper og nyt job. Når det endelig bliver weekend forsøger vi at nå alle. Prioritere alle. Glæde alle. Det er jo jul. Men det er svært, for der er mange og vi har travlt. Imens prøver jeg ihærdigt at holde hjulene kørende herhjemme. Vaske tøj, lave mad, rydde op, blogge, huske at spise og være sammen med Uma. Forfra. Om igen. Jeg når det sjældent. Faktisk kun mest det sidste. Men det er også okay, for det er heldigvis også det vigtigste. Selvom vi har travlt.

I skulle ha’ haft en omgang onsdagsanbefalinger her til aften. Jeg har egentlig allerede udvalgt dem, og de er gode. Nærmest ord for ord ligger de klar i min hjerne, og jeg ved præcis hvad jeg gerne vil fortælle, fremhæve, anbefale. Alligevel kan de ikke finde vej. Der kommer ingen ord, og signalet til mine fingre og tastatur er afbrudt. Fordi jeg er træt. Fordi vi har travlt. Så anbefalinger må blive en anden dag. Måske endda først i næste uge. I stedet vil jeg krybe lidt tættere sammen med min baby og nyde den der babyduft hun har kun et øjeblik endnu. For vi har travlt og jeg er træt. Men det er okay.