wanted wednesday ønsker

1. Dovenskab har længe været kodeordet i min ansigtsrenserutine, og alt hvad jeg har svunget mig op til er en omgang afrensning (de fleste…) aften og morgen med Biodermas rens. Det er egentlig også en rens jeg er glad for, men den burde nok mere høre til som en nem løsning og ikke som mit egentlig renseprodukt. Nu har jeg i stedet set mig lun på den her facial cleanser fra evigt elskede Purely Professional, og både sulfatfri og mild er den et godt bud på en ny renserutine i 2017.

2. Min pung fra Michael Kors er pæn og praktisk, fyldt med kort og tonsvis af kvitteringer og kan ovenikøbet også rumme min telefon når det er nødvendigt. Den er også bare ret stor. Faktisk så stor at jeg ofte bruger den som håndholdt clutch, men også FOR stor når jeg har en mindre taske med som kun er halv størrelse af selve punge. Ofte tager jeg bare de vigtigste kort op og smider i tasken, men det er noget rod og jeg drømmer om orden. Den fine kortholder her fra Smythson tænker jeg er den oplagte løsning, og så gør det dæleme heller ikke noget at den er pæn som bare pokker!

3. Jeg har længe været lun på de fine armbånd fra Anni Lu og det fine her i guld og grønne farver har virkelig stjålet mit hjerte. Jeg tænker det så fint kan blende ind med et par andre tynde armbånd og til den pris kan der måske endda blive til et mere en dag.

4. Jeg har brugt Maria Nila’s Pure Volume shampoo og balsam i lidt tid efterhånden, og er SÅ glad for det. I virkeligheden handlede det nok også om at mit hår trængte til nogle nye produkter, men derudover er det altså også overordentlig lækre produkter og jeg bilder mig ind at min hår er blevet tykkere. Nu har jeg kastet mit blik på hårmoussen fra samme serie der både lover hold på flyvsk afstikkere og masser af volume.

5. Jeg planlægger fødselsdag i de her dage (lyv – jeg burde), og det er gået op for mig at jeg mangler en kagekniv. Den her fra Notre Dame er et skide godt bud og så passer den så fint sammen med vores guldbestik – WIN!

6. Vi har lidt natteroderi herhjemme for tiden, og det er altså ikke af den frække slags jeg mener. I stedet handler det om hvorvidt døren til soveværelset skal være åben eller lukket. Jeg vil gerne ha’ den lukket til, Lasse er ligeglad og jeg mener så omvendt også at der blever for indelukket når den så endelig ER lukket. Okay – JEG laver natteroderi. Derfor tænker jeg at sådan en old-school sovemaske kan være vejen frem, og skal det være gammeldags skal det dæleme også gå rigtigt til. Den her fra Holistic Silk er både pæn, i det lækreste silke og fyldt med velduftende lavendel.